FAQ

Du har sikkert mange spørgsmål til os. Her kan du finde nogle af svarene. Men ellers er du altid velkommen til at kontakte os.

Hvorfor skal jeg afspille musik i min butik?

Den rigtige musik kan faktisk påvirke dine kunder. Ved at fjerne den dræbende stilhed med musik, giver vi kunderne en følelse af tryghed. En ”her har jeg lyst til at være”-fornemmelse. Det gør, at kunderne bliver i butikken i længere tid og køber mere. Undersøgelser viser desuden, at kunderne har større lyst til at komme igen, når der lyder god musik ud af højttalerne.

Kan jeg ikke bare bruge Spotify, Apple Music eller Tidal?

Det er faktisk ulovligt at bruge en streamingtjeneste i en butik eller til kommerciel brug. Det skyldes kunstnerens ophavsret.
Earvox Instoreradio har aftaler med både Koda og Gramex. Det betyder, at vi sørger for, at kunstnerne får deres betalinger. Vi sætter pris på god musik og respekterer kunstnerne, og du får ikke ørene i maskinen.

Kan jeg selv vælge musikken?

Ja, det kan du i princippet godt. Vores musikchef har lavet fem skabeloner, som vi normalt tager udgangspunkt i. Derfra kan vi sammen tilrette dine ønsker. Se mere om vores skabeloner her.

Hvordan virker det?

Vores system er enkelt og ligetil. Du får en afspiller, kobler den til dit internet og din forstærker/dine højttalere – og din musik kommer nemt og sikkert ud i din butik. Du kan også vælge at bruge din telefon som afspiller.
Har du ingen forstærker eller højttalere, hjælper vi dig gerne. Vi har adgang til et gennemtestet system, som blot skal opsættes, og som er til at betale. Kontakt os for tilbud.

Hvad nu hvis jeg har problemer?

Du er altid velkommen til at kontakte os pr. mail. Hvis det ikke er noget, vi kan klare online, kan vi som regel klare det pr. telefon efterfølgende. 85% af de problemer, vi har, skyldes i øvrigt internettet i butikken.

Hvorfor spiller jeg ikke bare radio?

Det er der mange grunde til. Den vigtigste er, at musikken ikke nøjagtigt er tilpasset din målgruppe. Den er tilpasset den stil og det brand, radioen har. Desuden må danske radiostationer spille reklamer i op til 8 minutter i timen. Hvem ved, måske er det pludselig din konkurrents reklamer, der lyder ud af dine højttalere? Det må give enhver virksomhedsejer kuldegysninger at reklamere gratis for sine konkurrenter.

Hvad med Koda?

Alle, der spiller musik i deres forretning, skal betale Koda.
Tjek priserne her: https://kunde.koda.dk/musiklicenser/butik-og-serviceerhverv og her https://kunde.koda.dk/musiklicenser/restaurant-og-caf%c3%a9

Husk, det er kun området, hvor musikken afspilles, der skal betales for.

PS: Vi hjælper dig gerne.

Kan jeg have varierende musik i løbet af dagen?

Naturligvis kan du det. Vi ved, at kundernes rytme ikke er den samme gennem hele dagen i butikken. Om formiddagen kan målgruppen måske være ældre end om eftermiddagen, og det kan vi bruge positivt, når vi programmerer din musikflade.

Kan jeg have reklamer for min forretning i butikken?

Ja. Du kan for eksempel køre annoncer mellem hver tredje sang eller med det interval, der giver mening for dig. Du kan også annoncere, at butikken lukker nu osv.

Hvad koster det?

Vores priser er nemme at forstå, det koster 399,- + moms pr. måned.
Hos os får du altid afspilleren eller adgang til din musik via mobiltelefon med i prisen.
Du skal som minimum binde dig for tre måneder.
Vores gennemtestede forstærkere og højttalere kan tilkøbes

Kontakt os

Send os et par linjer om dit projekt og få et uforpligtende tilbud.